Balance by Isa

Hvad er hormonel ubalance – og hvordan føles det?

Hormoner er kroppens signalstoffer - små kemiske budbringere, der regulerer alt fra appetit og energi til humør, søvn, cyklus og sexlyst. Når de er i balance, arbejder kroppen (næsten) lydløst og effektivt. Men når de kommer i ubalance, kan du mærke det - ofte længe før et blodprøvesvar viser noget uden for normalen.

Hormonel ubalance er ikke kun noget, der sker i overgangsalderen

Selvom mange først begynder at interessere sig for deres hormoner i overgangsalderen, kan hormonelle ubalancer opstå længe før. Faktisk er kvinder særligt sårbare over for hormonelle udsving i livsfaser som:

  • Puberteten og den tidlige voksenalder.

  • Graviditeten og efterfødselsperioden.

  • Perimenopausen (ofte fra midt 30'erne).

  • Ved stress, søvnmangel eller store livsstilsændringer.

Og nej - hormonel ubalance handler ikke kun om østrogen og progesteron. Det handler også om insulin, kortisol, skjoldbruskkirtelhormoner og signalsystemer, der hele tiden kommunikerer med hinanden.

De typiske tegn på hormonel ubalance

Mange kvinder beskriver følelsen af at “være ude af sync med sig selv”. De reagerer anderledes end de er vant til - både fysisk og mentalt. Her er nogle af de symptomer, du måske genkender:

  • Træthed, selv efter en god nats søvn.

  • Humørsvingninger, irritation, angst eller tristhed uden forklaring.

  • Uregelmæssig cyklus, PMS, kraftige blødninger eller udebleven menstruation.

  • Vægtøgning, især omkring maven – uden ændret kost.

  • Cravings, især efter sukker og hurtige kulhydrater.

  • Problemer med søvn – enten svært ved at falde i søvn eller mange opvågninger.

  • Tør hud, hårtab eller ændringer i hudens tilstand.

  • Nedsat sexlyst eller smerter ved samleje.

  • Manglende energi og motivation i hverdagen.

Det er ikke sikkert, du oplever alle symptomerne – men et eller flere kan være tegn på, at kroppen forsøger at fortælle dig at noget er ude af balance.

Hvorfor opstår hormonelle ubalancer?

Årsagerne kan være mange, men nogle af de mest almindelige faktorer er:

  • Kronisk stress og højt kortisolniveau.

  • Ustabilt blodsukker og en kost rig på sukker og raffinerede kulhydrater.

  • Søvnunderskud eller dårlig søvnkvalitet.

  • Overbelastning – fysisk, mentalt eller følelsesmæssigt.

  • Brug af hormonel prævention.

  • Overgangsperioder i livet, både fysiologisk og psykologisk.

Det er sjældent en ting alene. Men når kroppen i længere tid forsøger at kompensere, kan den til sidst begynde at sende signaler – som netop de symptomer mange kvinder overser eller lærer at leve med.

Hvad kan du gøre?

Det drejer sig i høj grad om at forstå kroppen, skabe ro i nervesystemet, spise stabilt, sove nok, bevægelse med omtanke og arbejde med vaner og mindset i et bæredygtigt tempo.

Hos Balance by Isa arbejder jeg holistisk i mine 1:1-forløb. Vi kigger ikke kun på kosten, men på hele dit liv og din hverdag.

Hvis du kan genkende dig selv i nogle af symptomerne, eller du er nysgerrig på, hvordan du kan støtte din hormonbalance gennem kost, søvn og livsstil, er du altid velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende samtale.