Derfor bør hormonforståelse være en del af jeres arbejdsmiljøstrategi
I takt med at sundhed og trivsel fylder mere og mere på dagsordenen i virksomheder og organisationer, bliver det stadig vigtigere at se på sundhed med et bredere og mere nuanceret blik. Et overset, men essentielt aspekt i den sammenhæng er den hormonelle sundhed - særligt hos kvinder.
Hvad har hormoner med arbejdsmiljø at gøre?
Rigtig meget.
Hormoner regulerer ikke kun fertilitet, men også energi, søvn, koncentration, humør, sult, temperatur, stressrespons. Dermed er medarbejdernes hormonbalancen essentiel for evnen til at præstere, samarbejde og trives på en arbejdsplads. Når hormonbalancen er udfordret, kan det give fysiske symptomer som træthed, hovedpine, hedeture og søvnforstyrrelser - men også mentale udfordringer som humørsvingninger, lav motivation og følelsen af ikke at kunne kende sig selv.
Især i årene op til, under og efter overgangsalderen (perimenopausen og menopausen) oplever mange kvinder disse forandringer. Det er ikke en sygdom - men det påvirker arbejdslivet.
Usynlige barrierer, der koster
Når hormonforandringer ikke bliver forstået - eller bliver mødt med tavshed og manglende fleksibilitet – fører det ofte til:
Øget sygefravær.
Performanceudfordringer.
Stigende mistrivsel.
Alt sammen faktorer, der koster på både det menneskelige og det organisatoriske plan.
Når arbejdspladsen tager ansvar
Ved at inkludere hormonforståelse i arbejdsmiljøstrategien kan virksomheder tage et vigtigt skridt mod et mere rummeligt og bæredygtigt arbejdsliv - især for de kvinder, der oplever hormonelle forandringer midt i et aktivt og ambitiøst arbejdsliv.
Det kan fx handle om:
Intern oplysning og dialog: Så hormonforståelse ikke bliver et tabu.
Kurser og oplæg: Til medarbejdere, ledere og HR om hormonelle forandringer og trivsel.
1:1 sundhedsvejledning: For medarbejdere med særlige udfordringer.
Fleksible løsninger: Der tager højde for fx søvnproblemer, energidyk eller hedeture.
Et mere inkluderende arbejdsmiljø
Når vi begynder at se hormoner som en naturlig del af menneskers liv og trivsel - ikke som en privat sag, men som et arbejdsmiljøemne - åbner vi for et mere inkluderende og forstående arbejdsliv.
Det er ikke et spørgsmål om at tage specielle hensyn. Det er et spørgsmål om at skabe rammer, hvor alle kan præstere bedst muligt - på deres præmisser og med de forudsætninger de har.
Balance by Isa – sundhed med forståelse
Hos Balance by Isa arbejder jeg med hormonel sundhed i praksis – både i 1:1-forløb og i kursus- og virksomhedsregi. Jeg tilbyder oplæg, workshops og sundhedsløsninger skræddersyet til virksomheder, der vil gå forrest i arbejdet med trivsel og inklusion.
Er du HR-ansvarlig, leder eller nysgerrig medarbejder - så tag gerne kontakt for en uforpligtende snak.
For hormonel trivsel er ikke kun et personligt anliggende - det er god arbejdsmiljøstrategi.