Kom alle ingredienser i din blender eller minihakker og kør til du har den ønskede konsistens.
Jeg kan godt lide at hasselnødderne varierer lidt i størrelse og giver lidt tekstur.
Juster med en lille smule vand hvis du synes det er nødvendigt. Teksturen afhænger meget af, hvilke dadler du bruger.
Tril dem enten som kugler og rul dem i fx kakao.
Eller gør som mig - form massen til en lang pølse og pak den ind i husholdningsfilm. Kom den på køl et par timer. Pak den ud og skær den i passende stykker. Drys evt med kakao eller som mig, lidt spiseligt guld.
De kan snildt holde sig på køl en uge eller to.